Den dominerende model for økonomi i en stor del af menneskets historie har været lineær økonomi.
I denne model har produkter en begyndelse og en slutning. Deres liv ender faktisk i skraldespanden, hvor materialet bliver til affald, der ikke kan bruges til andre formål. I lyset af den konstante og enorme efterspørgsel efter forbrugsgoder betyder denne type aktivitet, at råmaterialerne bliver mere og mere knappe. Desuden har udvindings- og bortskaffelsesprocesserne en stærk indvirkning på miljøet og klimaet.
Cirkulær økonomi er en alternativ model, der er designet til at erstatte den lineære økonomi, som nu er blevet uholdbar. Cirkulær økonomi er et økonomisk system, der er i stand til at regenerere sig selv, og som er designet til at give et produkt, der har afsluttet sin funktion på markedet, et nyt liv; materialerne fra sidstnævnte bliver faktisk genvundet, “gentænkt” og genintroduceret i det økonomiske kredsløb.
Grundlaget for den cirkulære økonomi er fem. De er:
- Miljømæssig/ressourcemæssig bæredygtighed: brug af genanvendelige eller bionedbrydelige råmaterialer sammen med vedvarende energi.
- Nyt syn på begrebet ejerskab: Der er mange måder, hvorpå vi kan eje noget: Vi kan købe det – og produktet vil være vores for evigt – men vi kan også låne det af dem, der ejer det, og kun bruge det i den tid og til det formål, vi har brug for.
- Livscyklusforlængelse: design af produkter, så de kan holde længere og genbruges, repareres.
- Genvinding og genanvendelse: skab nye produktionscyklusser, hvor “affald” kan genvindes og bruges i andre produkter.
- Deling: skab og promover platforme, hvor brugere, ejere af varer, kan fordele deres produkter, så de kan genbruges.
Cirkulær økonomi betyder derfor: at dele, udlåne, genbruge, reparere, istandsætte og genanvende eksisterende materialer og produkter så længe som muligt. Cirkularitet betyder minimering af affald og regenerering af ressourcer.
Hvad gør Europa?
I marts 2020 etablerede Europa-Kommissionen en specifik handlingsplan for den cirkulære økonomi i tråd med den europæiske grønne pagt, der består af en række lovgivningsinitiativer planlagt for årene 2020-2021.
Disse initiativer sigter mod at gøre produkterne mere bæredygtige gennem miljøvenligt design og større holdbarhed.
For eksempel:
- gøre reservedele og reparationsmanualer tilgængelige,
- tilbyde mere information om produkter for at gøre forbrugerne mere bevidste om deres valg,
- reducere affald, harmonisere separate indsamlingssystemer og etablere en specifik institution for udvidet producentansvar,
- nedskære ressourceintensive industrier som elektronik, tekstiler, emballage og fødevarer.
