- Vis dine elever en ugedagbog fra internettet. Bed dem derefter om at lave deres egen dagbog over familiens madspild i løbet af ugen. Del derefter klassen op i små grupper på tre eller fire. Hver gruppe diskuterer familiens madspilds dagbog og kommer med ideer til, hvordan de i fremtiden kan undgå madspild.
Billede: eksempel på en ugedagbog, der kan bruges til madspild.
- Efter aktivitet 1 skal du reflektere:
- Er der madspild i din dagbog, som din familie kunne have undgået?
- Hvordan kan du reducere dit madspild?
- Hvordan tror du, at din familie kunne finde måder til bedre “madstyring”?
- Diskuter fordelene ved at reducere madspild.
Plast er et vigtigt og allestedsnærværende materiale i dagens verden: Det har flere funktioner, der hjælper os med at tackle en række udfordringer (f.eks. er det let, inaktivt, uigennemtrængeligt, holdbart), og derfor bruges det i vid udstrækning, lige fra emballage til vores medicin og mad, til byggematerialer, biler, fly osv.
Men meget af den plast, vi producerer i dag, er designet til at blive smidt væk efter kun at være blevet brugt én gang (engangsbrug). Nogle af de egenskaber, der gør det til en kommerciel succes – pris, holdbarhed og modstandsdygtighed – bidrager også til at gøre det miljømæssigt uforsvarligt (når det håndteres forkert) og vanskeligt at genanvende. Den måde, hvorpå plast, især engangsplast (SUP), i øjeblikket produceres, forbruges og bortskaffes, resulterer i alvorlige miljøpåvirkninger. De millioner af tons plast, der hvert år ender i havene og resten af det naturlige miljø, er et af de mest synlige og alarmerende problemer, der skaber en voksende offentlig bekymring.
Overalt i verden, og især i Europa, anerkendes det presserende behov for at tackle plastforurening og samtidig drage fordel af en cirkulær tilgang. (f.eks. EC-2018, direktiv om forbud mod SUPs-2019 osv.). Blandt de andre foranstaltninger, der er identificeret for at tackle dette komplekse problem, er uddannelse af forbrugere og den unge generation afgørende. Ifølge UNESCO kræver skabelsen af en mere bæredygtig verden, at enkeltpersoner, især unge, bliver aktive “bæredygtige forandringsskabere”, der har den nødvendige viden, færdigheder, værdier og holdninger (UNESCO, 2017). Skoler kan faktisk blive fyrtårne for bæredygtighed, og deres elever kan være drivkraften bag forandring til en plastikfri livsstil.
Plasteam er et Erasmus-projekt, der hjælper lærere, elever, familier og lokalsamfund med at reducere brugen af plastartikler. PLASTEAM-projektet har til formål at uddanne elever og personale i grundskoler i ansvarligt forbrug, brug og genbrug af plast, informere dem om deres miljøpåvirkning og tilbyde pædagogiske aktiviteter for at fremme et bæredygtigt affaldshåndteringssystem på skoleniveau.
Tre hovedlinjer var vigtige i dette projekt:
- REcycle: indsamle, sortere og genbruge og dermed lukke genbrugskredsløbet.
- REmove: bidrager til at fjerne plastaffald fra miljøet.
- REsearch: Invester i forskning og udvikling inden for genbrug og ressourcebevarelse for at finde innovative løsninger.
Refleksion
1.Dette er en god måde at undersøge vores plastikfodaftryk på strandene. Hvordan kan disse ideer anvendes i dit område?
2.Hvilke plastikgenstande kan du undgå i din hverdag?
3.Del klassen op i par, og bed dem om at diskutere og notere konsekvenserne af vores plastikfodaftryk for miljøet.
Bæredygtige samfund er miljømæssigt bæredygtige med hensyn til renlighed og effektivitet. For det andet er bæredygtige samfund modstandsdygtige over for sociale, økonomiske og naturlige chok. De er godt forberedt på naturkatastrofer, som stiger i intensitet og hyppighed på grund af klimaforandringer.
En god praksis på dette område er “Cities Network for Sustainable Development and Circular Economy”, som blev grundlagt i 2017. De stiftende medlemmer af netværket bestod af 30 kommuner fra Grækenland og Cypern, det nationale tekniske universitet i Athen, Maniatakeion Foundation og Institute of Environment and Sustainable Development of Cyprus. SUSTAINABLE CITY tæller i dag mere end 64 medlemmer, og netværket bliver hele tiden udvidet.
Hovedformålet med netværket er at hjælpe kommunerne med at indsende forslag til finansiering fra europæiske programmer og med at implementere og gennemføre de respektive EU-finansierede projekter. SUSTAINABLE CITY udfylder manglen på knowhow inden for forberedelse af forslag og projektstyring og udvikler samtidig et samarbejdsnetværk og koordinerer alle de handlinger, der kræves af sådanne programmer.
Alle forslag og projekter ligger inden for områderne bæredygtig udvikling, bæredygtighed, miljøbeskyttelse, cirkulær økonomi og intelligent energistyring.
Refleksion:
Hvilke tiltag er der blevet gjort i din by for at være bæredygtig?
Lav en brainstorm over ideer til at gøre din by bæredygtig.
I nogle lande er der blevet grundlagt netværk af bæredygtige byer. Hvis du er studerende fra Grækenland eller Cypern, kan du besøge hjemmesiden for Cities Network for Sustainable Development and Circular Economy og sammen med dem finde ud af, om din by har ansøgt om at blive en bæredygtig by, og hvilke foranstaltninger borgmesteren har truffet for at blive en bæredygtig by.
Hvis du er fra Italien, kan du få mere at vide om netværket af bæredygtige kommuner (“Comuni Sostenibili”): https://www.comunisostenibili.eu/
Hvis du er fra et andet land, så find ud af, om der findes lignende netværk.
