Casestudie

Trin 1: Introduktion.

Læreren skriver nøgleordet “ulighed” på tavlen og beder derefter børnene om at beskrive, hvad dette ord betyder for dem. De kan bruge ord eller billeder.

Trin 2: Spillet med identitetskortene.

Hver elev tager et identitetskort fra en bunke kort, der er forberedt på forhånd. Hvert identitetskort har personlige oplysninger om en karakter: køn, alder, profession, bopæl osv. I denne fase skal enhver identitet forblive hemmelig.

Bagefter læser læreren nogle spørgsmål op, et ad gangen, og beder hver person om at tage et skridt fremad, hvis svaret er ja, og ikke bevæge sig, hvis svaret er nej.

Mulige spørgsmål er:

1. Har du fritid til at gøre de ting, du godt kan lide?
2. Har du råd til at købe en bil?
3. Har du råd til at købe de ting, din familie har brug for?
4. Kan du fremsende dine studier?
5. Kan du invitere dine venner til middag?
6. Kan du betale for en læge eller medicin, hvis du har brug for det?

Sådan fortsætter man, indtil alle spørgsmål er blevet stillet.

Når legen er slut, vil der være nogle mennesker tilbage bagerst i klasseværelset, nogle i midten og nogle længere fremme. På dette tidspunkt vil læreren bede eleverne om at afsløre deres identitet.

Trin 3. Refleksion over økonomisk og social baggrund.

Efter spillet stiller læreren nogle spørgsmål for at fremme refleksion og diskussion:

1. Hvordan havde du det med din nye identitet?
2. Følte du dig godt tilpas eller ej?
3. Hvordan havde du det med at skulle blive bagerst i klasseværelset?
4. Hvordan havde du det med at kunne komme videre?
5. Hvordan kan det være, at nogle af jer sidder forrest i klassen og andre bagerst?

Familiers evne til at opfylde deres mest basale behov er et vigtigt mål for trivsel. De følgende aktiviteter vil hjælpe dig med at forstå betydningen af økonomisk bæredygtighed for familiens trivsel og sundhed.

1. Del klassen op i små grupper på tre eller fire. Hver gruppe får tildelt et forskelligt familiescenarie med oplysninger om familiemedlemmerne, deres job, alder, sundhedstilstand osv. Hver gruppe skal identificere de månedlige udgifter, som familien har, og trække dem fra deres startindkomst. På den måde kan de finde ud af, hvor mange penge de har tilbage efter at have betalt de basale udgifter.
   

   Månedlige udgifter
   Husleje eller realkreditlån	€ ……………………………
   Hjælpeprogrammer	€ ……………………………
   Transport	€ ……………………………
   Mad	€ ……………………………
   Sundhed	€ ……………………………
   Skatter	€ ……………………………
   Andet	€ ……………………………

2. Efter aktivitet 1 skal du reflektere:
   • Er der udgifter på din liste, som din familie ikke vil have penge til at betale? Beslut, om disse udgifter er et behov eller et ønske.
   • Har din familie råd til at købe nok mad?
   • Hvordan kan du reducere dit forbrug og øge din opsparing?
3. Tror du, at lønforskelle mellem arbejdere påvirker folks sundhed? På hvilken måde?
4. Er der en mindsteløn, som alle arbejdere har ret til at tjene i dit land?
5. Diskuter fordele og ulemper ved at have store lønforskelle mellem arbejdere.

Bæredygtig økonomi er anvendelsen af begrebet bæredygtig udvikling på finansiel aktivitet. De følgende aktiviteter vil hjælpe dig med at blive klogere på bæredygtig finansiering, og hvordan det kan påvirke vores eget liv.

1. Diskuter i klassen: Tror du, at folk med små indkomster har fuld adgang til kredit fra banker? Hvorfor/hvorfor ikke?
2. Mener du, at virksomheder har et ansvar over for samfundet? Hvilke ansvarsområder, hvis nogen? Prøv at lave en liste og sammenlign den med dem, dine klassekammerater har lavet.
3. Læs følgende afsnit om bæredygtig finansiering. Find derefter 3 nøglebegreber, og brug dem til at opsummere hovedindholdet i teksten for din klasse:

Med “bæredygtig finansiering” mener vi finansiering, der tager hensyn til miljømæssige (Environmental), sociale (Social) og virksomhedsledelsesmæssige (Governance) faktorer (de såkaldte ESG-faktorer) i investeringsbeslutningsprocessen og styrer kapitalen mod langsigtede bæredygtige projekter.

At foretage en finansiel investering, der tager højde for ESG-faktorer, betyder derfor at investere i virksomheder, der ud over et økonomisk afkast genererer en positiv miljømæssig eller social indvirkning, for eksempel i virksomheder, der er opmærksomme på ansvarlig brug af naturressourcer og virkningerne på økosystemer, i virksomheder, der opretholder tilstrækkelig sikkerhed, sundhed, retfærdighed, lighed og inklusion blandt arbejdstagere og/eller i virksomheder, der opererer under hensyntagen til overholdelse af etiske principper og bedste praksis for virksomhedsledelse.

Etisk finansiering er et beslægtet begreb, som dækker over både mikrofinansiering/mikrokreditter, der er rettet mod de mest sårbare dele af befolkningen, og etiske investeringer, der især er rettet mod initiativer inden for miljø, bæredygtig udvikling, sociale ydelser, kultur og internationalt samarbejde.

Etiske banker er en af de vigtigste manifestationer af etisk finansiering. Etiske banker er kreditinstitutter, der nægter at finansiere uetiske investeringer.

Den første etiske bank i verden blev født i 1976 af Muhammad Yunus, en økonom og bankmand fra Bangladesh (modtager af Nobels fredspris i 2006), som “aflærte teorien og tog ved lære af virkeligheden”, som han yndede at sige, og fremlagde en idé om en anderledes bank, der kunne løse problemet med fattigdom og sult i tredjeverdenslande.

Han grundlagde derfor Grameen Bank ud fra den overbevisning, at kredit er en grundlæggende menneskerettighed.

Grameen Bank ydede lån til lave renter til alle mennesker, der ellers ville være blevet udelukket fra traditionelle kreditsystemer, og som levede i ekstrem fattigdom. Den gav de “ikke-bankbare”, fordi de ikke har nogen ejendom, en chance for at gå ud gennem deres arbejde. I 1983 blev projektet en rigtig bank, der lånte penge ud til de fattige, men ikke kun: de fattige blev endda selv aktionærer.

4. Siden Grameen Bank blev grundlagt, har begrebet etisk bank langsomt spredt sig. Vælg et af disse eksempler på etiske banker (eller find nye), og find nogle oplysninger om, hvad den gør. Forbered derefter en kort præsentation til din klasse.

• Triodos Bank i Holland: https://www.triodos.co.uk/
• Alternativ Banque Suisse i Schweiz: https://www.bas.ch/fr

Trin 1. Introduktion.

I par eller små grupper diskuterer eleverne og skriver ned på et ark papir, hvad det betyder for dem at være en del af samfundet i deres fritid og i deres liv. Bagefter præsenterer de deres ideer i plenum.

Trin 2. Skalaen for deltagelse.

Læreren præsenterer børnenes deltagelsesskala (Roger Hart). Fra bund til top svarer skalaens trin til de følgende definitioner:

1. Min stemme bliver ikke hørt, og andre mennesker træffer beslutninger for mig.

2. Min stemme bliver hørt, men så er der andre, der bestemmer for mig.

3. Min stemme bliver hørt og taget i betragtning, når der træffes beslutninger.

4. Jeg starter projekter med mine egne ideer og arbejder derefter sammen med voksne.

Underviseren beder eleverne om at identificere det niveau på deltagelsesskalaen, som de identificerer sig med, når de tænker på deres deltagelse i forskellige hverdagsaktiviteter.

Derefter spørger læreren:

• Synes du, det er vigtigt at deltage?
• Vil du gerne deltage mere, end du gør?

Efter diskussionen laver eleverne en logbog, hvor de noterer alle de øjeblikke i løbet af dagen, hvor de føler, at de har deltaget aktivt.

Mange steder i verden er mennesker tvunget til at arbejde, nogle gange i farlige miljøer, der truer deres liv og helbred. De følgende aktiviteter vil hjælpe dig med at forstå fænomenerne moderne slaveri og børnearbejde, og til at reflektere over, hvad vi alle kan gøre for at stoppe dem.

1. Hvordan kan nogen tvinge en anden til at gøre noget? Diskuter i klassen og find mulige svar.
2. Når I har diskuteret det i klassen, kan I lave en liste over grunde til, at børn kan blive tvunget til at arbejde.
3. Er der nogle job, som børn aldrig bør få lov til at udføre?
4. Læs den følgende tekst for at få mere at vide om moderne slaveri og børnearbejde. Skriv derefter din egen definition af de udtryk, der er skrevet med fed skrift.

“Ingen må holdes i trældom eller slaveri; slaveri og slavehandel skal være forbudt under enhver form”. Sådan står der i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Alligevel er slaveriet stadig langt fra udryddet.

Ifølge rapporten Global estimates of modern slavery er moderne slaveri kendetegnet ved to hovedkomponenter: tvangsarbejde og tvangsægteskab. Begge henviser til udnyttelsessituationer, som en person ikke kan afvise på grund af trusler, vold, tvang, bedrag eller magtmisbrug.

Moderne slaveri findes i næsten alle lande i verden og kender ingen etniske, kulturelle eller religiøse grænser. Størstedelen af de moderne slaver arbejder inden for sektorer som landbrug, fiskeri, håndværk, minedrift, service og husligt arbejde: det drejer sig om cirka 16 millioner mennesker.

Ofrene for tidlige ægteskaber er kun lidt færre: 15 millioner og 400.000, næsten alle unge kvinder, piger eller endda piger. Ofrene for seksuel udnyttelse er fire millioner og 800.000.

Migranter er særligt udsatte for tvangsarbejde; de har faktisk mere end tre gange så stor risiko for at blive udsat for tvangsarbejde som voksne arbejdere, der ikke er migranter. Mens arbejdsmigration i høj grad har en positiv effekt på individer, familier, lokalsamfund og samfund, viser disse data migranters øgede sårbarhed over for tvangsarbejde og menneskehandel, enten på grund af irregulær eller dårligt styret migration eller på grund af ulovlig og uetisk rekruttering.

Et andet eksempel på udnyttelse af arbejdskraft er børnearbejde, der kan defineres som den arbejdsaktivitet, der fratager drenge og piger deres barndom, deres værdighed og påvirker deres psyko-fysiske udvikling negativt. Det omfatter forskellige former for udnyttelse og misbrug, der ofte er forårsaget af ekstrem fattigdom, manglende uddannelsesmuligheder, økonomiske og politiske situationer, hvor drenges og pigers rettigheder ikke respekteres, til fordel for voksnes profit og indtjening. Børn i børnearbejde nægtes retten til at gå i skole, muligheden for at lege og nyde deres kære. De er ofte indesluttede, marginaliserede og udsat for fysiske og psykiske lidelser.

Børnearbejde er et globalt fænomen. Ifølge de seneste estimater fra ILO er 152 millioner børn og unge – 64 millioner piger og 88 millioner drenge – stadig ofre for børnearbejde. Halvdelen af dem, 73 millioner, er tvunget ud i farligt arbejde, der truer deres helbred, sikkerhed og moralske udvikling. Mange af dem lever i kontekster, der er påvirket af krige og naturkatastrofer, hvor de kæmper for at overleve. Andre rekrutteres som børnesoldater til at kæmpe i krige, der er ønsket af voksne. Den virkelighed, som disse data beskriver for os, er uacceptabel.

5. Arbejd i grupper. Hver gruppe læser nogle artikler i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og finder ud af, hvordan tvangsarbejde og tvangsægteskaber krænker respekten for menneskerettighederne.
6. Find nogle nyheder om tilfælde af udnyttelse af arbejdskraft i dit eget land i aviser eller andre medier.
7. Overvej: Hvordan kan vi hjælpe med at reducere børnearbejde på verdensplan? Prøv at finde frem til mulige løsninger.
8. “8.7 Alliance” (https://www.alliance87.org/) er en global alliance, der vil sætte en stopper for børnearbejde, tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel. Søg information og lav en præsentation for din klasse om dens mål, og hvad den gør.

1. Tænk på din sædvanlige dag. Identificer alle de handlinger, der ikke ville være mulige, hvis du ikke havde internetadgang.  Udarbejd derefter to lister: en med de handlinger, som du nemt kunne udføre på en anden måde, og en anden med de handlinger, som du ville have meget sværere ved at udføre.
2. Overvej nu: Tror du, at alle frit kan bruge internettet, når de har brug for det? Hvorfor eller hvorfor ikke?

Data fra ITU’s (FN’s specialiserede agentur for informations- og kommunikationsteknologi) seneste rapport viser, at verdens internetudbredelse fortsat er dybt ulige fordelt, på trods af en nylig stigning under pandemien. Ikke alene har 37% af verdens befolkning, dvs. 2,9 milliarder mennesker, ikke adgang til internettet, men næsten alle de marginaliserede (96%) bor i udviklingslande. De følgende aktiviteter vil hjælpe dig med at blive klogere på og reflektere over internetadgang i hele verden.

1. Den digitale kløft er forskellen mellem dem, der har adgang til internettet og er i stand til at drage fordel af de tjenester, der tilbydes af World Wide Web, og dem, der er udelukket fra disse tjenester. Hvordan kan følgende faktorer bestemme den digitale kløft? Diskuter i klassen.

Køn – alder – bopæl – uddannelse – velstand

2. Tror du, at internettet kan fremme sundhed og velvære blandt mennesker? Og hvordan? Find mulige svar.
3. Digital dannelse er evnen til at bruge digitale ressourcer kompetent og kritisk til arbejde, læring, underholdning og kommunikation. Hvilke færdigheder mener du er nødvendige for at være digitalt kompetent?